Dommen

i sagen om den falske anklage  

 

 

Leif Olsen & Kirsten Mahr

 

 Klik herunder på:

- sådan kan det gå for en DIS værtsfamilie -

 brevet fra DIS i uddrag

Kære Kirsten og Leif

Efter min samtale med (psykologen) i dag er jeg nået til den konklusion, at DIS desværre ser sig nødsaget til at afslutte det ellers meget lange samarbejde, vi har haft gennem mange år. 

Som det meget klart fremgår af den måde, vi har valgt at håndtere denne sag på, så vil jeg ikke vurdere et konkret skyldspørgsmål, noget sådant skulle overdrages til andre myndigheder og hverken Danielle eller DIS ønsker at gøre dette til en politisag. 

Til gengæld må jeg konkludere, at der tydeligvis er en omgangstone mellem Leif og de studerende, som vi ikke kan stå bag som organisation.

Jeg vil ligeledes understrege, at en anden evaluering fra én af jeres tidligere studerende også bekræfter ovenstående. Denne studerende var glad for at bo hos jer, men gav samtidig udtryk for at Leif ofte gik over stregen hvad angik kommentarer af den ene eller anden art. 

Jeg kan til jeres information gøre jer opmærksom på følgende: 

* Jeg har i dag slettet jer af DIS’ mailing-liste, ---  Der er som kommentar anført at sletningen skyldes ”Deleted due to inappropriate behavior towards a student, which is confirmed by a professional evaluation”.

Jeg beklager endnu engang, at vores samarbejde skulle få denne afslutning. 

Med venlig hilsen (DIS' boligkoordinator) 

Se en kort gennemgang af hele sagsforløbet i .pdf format:

 klik på sådan kan det gå en DIS værtsfamilie

Vores kommentarer:

først og fremmest

Hvis DIS bliver informeret om et tilfælde af voldtægt eller voldtægtsforsøg mod en studerende, skal DIS naturligvis anmelde det til politiet -

  - alt andet er naturligvis fuldstændigt uansvarligt - nærmest på grænsen af det kriminelle for en organisation som DIS - uanset om den studerende selv vil anmelde det eller ej - det er ikke noget man forhandler om!

dernæst

DIS vil derimod godt tage stilling til en anklage på et svarskema fra en studerende, uden at vi får lejlighed til at kommentere anklagen!

Vi kan end ikke få oplyst, hvem klageren er, eller hvad anklagen på svarskemaet konkret gik ud på.

Med den kontakt vi har med studerende, der har boet hos os, må vi konstatere, at svarskemaet må have ligget hos DIS i mange år, før DIS reagerede på det!

Det undrer vi os naturligvis over!

Men det står dog fast, at hverken Danielle eller den unavngivne ønskede at skifte til en ny værtsfamilie, mens de var her!

Tre af vore 35 studerende kom til os, netop fordi de tre ønskede en ny værtsfamilie!  - men rent bortset fra det -

vi må desværre konstatere, at

den måde, DIS har behandlet sagen på via internettet og nægtet os indsigt i det, der nu ligger på internettet om os,  er klart i strid med persondataloven!

Men DIS ville ikke lade os se, hvad Danielle skrev om os!

Forklaringen finder du på siden Konklusionen

Efterrationaliseringen finder du på siden Bakspejlet

Når DIS har fyret os, kan vi kræve at blive slettet i deres elektroniske registre - også i deres synderegister.

Det gjorde vi så, men vi stod der i otte uger, før vi blev slettet.

DIS ville ikke umiddelbart fortælle os om, hvem der har (haft) adgang til oplysningerne i synderegisteret!

 - det har man krav på ifølge persondataloven, når oplysningerne er på en it-database.

Sagen er blevet behandlet af Datatilsynet. Det tog sin tid. DIS' måde at besvare Datatilsynets forespørgsler sinkede sagen.

Efter mere end to års behandling har Datatilsynet - efter indgriben fra Folketingets Ombudsmand i to omgange - givet os medhold i, at vi skulle have haft indsigt i e-mail korrespondancen med Danielle.

Men -

Efter 1½ år fandt Datatilsynet ud af, at DIS stadig havde to sæt kopier af de omtalte e-mail's. Disse to sæt kopier "forsvandt" desværre netop omkring det tidspunkt, hvor de blev "fundet".

- det er jo sket før - selv med tilsvarende alvorlige sager -

Havde DIS savnet kopierne, så havde DIS nok fået Danielle til at sende nye kopier.

Datatilsynet har i sin afgørelse henstillet til DIS, at personalet stifter bekendtskab med persondataloven, -

- et rimeligt krav til en organisation som DIS -

og at DIS passer på, at vigtige dokumenter ikke "forsvinder"!

- det er næsten for meget at forlange -

Datatilsynet går ud fra, at DIS efterlever lovens bestemmelser!

- det har DIS tilsyneladende lige så svært med som en sidegadevekselerer -

De to sæt e-mail kopier var forsvundet, men -

- vi prøvede alligevel - for 4 og 5. gang - at rykke for oplysninger om DIS' behandling af sagen. (Hvem der havde fået indsigt osv.)

Nu var vi mere heldige. DIS var nu - knap 4 år efter vi bad om indsigt første gang - villige til at fortælle -

- at de nu heller ikke mere havde nogen klar erindring om sagsbehandlingen!

Den var "desværre" kommet for langt ind under gulvtæppet.

DIS' svar er omtalt på siden Indsigt

Fortsættelser:  Konklusionen eller Efterrationaliseringen

 

 Oplevelsen 

Forsiden   

 Succes 

Da Danielle var her  

Chokket  

Anklagen

  Goodbye

   Set i bakspejlet

Virkningen  
 Bakspejlet  

Persondataloven

er et sæt regler for, hvordan oplysninger om personforhold skal håndteres.

Loven gælder for såvel offentlige myndigheder som private.

Føler man, at ens modpart ikke håndterer personoplysninger korrekt, kan man klage til Datatilsynet.

Datatilsynet fører tilsyn med, at persondataloven overholdes.

Offentlige institutioner er forpligtet til at efterleve tilsynets afgørelser.

Private institutioner med et højt eller blot rimeligt  kvalitetsniveau følger naturligvis også tilsynets afgørelser.

Men Datatilsynet har imidlertid ikke nogen magtmidler til at få private institutioner til at følge deres afgørelser.

Det er den situation DIS udnytter - og man har så ingen anden udvej end at gå til domstolene for at få sin ret.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kommentarer og spørgsmål er velkomne.

Send en e-mail: family@dishostfamily.dk

Sidst opdateret: 2015-04-06