Indsigt

i sagen om den falske anklage  

 

 

Leif Olsen & Kirsten Mahr

 

 Klik herunder på:

sådan kan det gå for en DIS værtsfamilie

Hvorfor er vor sag blevet et slagsmål om indsigt?

Først lidt om persondataloven (se evt. nederst i søjlen til venstre).

Persondataloven  giver enhver ret til indsigt i information, der behandles elektronisk om en selv.

(Fx e-mails på computere, registreringer i databaser)

Ud over ret til at stille spørgsmål om indholdet, giver loven også ret til indsigt i, hvem der er kilde til informationen, hvem der har skrevet den, og hvem der er modtagere af den.

Retten til indsigt fortsætter selv om indholdet senere fjernes fra  computeren og gemmes på papirform.

Så vor anmodninger om indsigt faldt helt tydeligt inden for lovens rammer!

Hvorfor var det nødvendigt at bede om indsigt?

Under et møde med en psykolog fik Leif meddelelse om, at DIS havde ført e-mail korrespondance med Danielle. En tidligere studerende, som havde boet hos os.

Hvad sagen gik ud på se siden Chokket

Det var en anklage, der kunne give Leif  6 års fængsel!

Derfor bad vi om indsigt i korrespondancen, --- men DIS ville ikke opfylde vore ønsker om indsigt.

Vi klagede vor nød til Datatilsynet, som efter 2½ år gav os ret til indsigt.

Inden den endelige afgørelse fra Datatilsynet forelå, erklærede DIS sig pludselig villig til at give os indsigt.

Men det, vi ønskede indsigt i, var "desværre" forsvundet næsten på samme tidspunkt, som DIS var villig til at give os indsigt.

Selv om det var opbevaret i to kopier anbragt hvert sit sted i organisationen.

Så den indsigt kunne DIS "desværre" ikke hjælpe os med!

To år efter starten ville DIS altså gerne give os indsigt i det, der "desværre" lige var forsvundet.

Men DIS ville fortsat ikke give os indsigt i den måde, selve sagen var blevet behandlet på, især med hensyn til, hvem der var blevet orienteret om den.

Først fire år efter starten svarede DIS pludseligt beredvilligt på spørgsmål om selve den måde, sagen var blevet behandlet på.

Men besvarelsen kunne - naturligvis - kun blive i det omfang, direktør Anders Uhrskov kunne erindre sagsbehandlingen.  

Det sidste svar gik ud på, at DIS ikke havde orienteret nogen uden for deres kontor i København om sagen!

Så vidt direktør Anders Uhrskov erindrer det.

Vort takkebrev for svaret ses herunder: (ordret citeret)

--------------------------------------------------------------------------

Vedr. DIS’ brev af den 6. september 2007.

Tak for Deres delvise svar på vore spørgsmål rejst -  for snart 4 år siden - den 31. oktober 2003.

Vi har måttet rykke adskillige gange siden, senest den 26. august 2007.

Et af spørgsmålene drejede sig om den amerikanske ambassades kendskab til de omtalte anklager. Såvel DIS’ boligkoordinator som psykolog Hxxxx xxxxxx var så venlige at gøre os opmærksom på, at ambassaden var orienteret om den ene anklage, og at det kunne give os problemer.

Det, vi har hørt om anklagen, kan give op til 6 års fængsel, så vore spørgsmål var vel ikke irrelevante.

Spørgsmålenes relevans blev yderligere forstærket af, at DIS om den ene anklage skrev: ”Vi tager i og for sig ikke stilling til klagen, selv om den forekommer ubehagelig troværdig.” Hvordan kan DIS  – uden beviser og nærmere undersøgelser – uden kendskab til os - vurdere troværdigheden? Det er stadig en gåde for os.

Ud over spørgsmålene om den amerikanske ambassade, har vi stadig spørgsmålene om, hvem der yderligere er blevet underrettet om resultatet af sagsbehandlingen og hvordan.

DIS’  holdning til retsbevidstheden – inspireret fra Franz Kafkas bøger - har jo naturligvis udelukket, at vi – stik imod  det, som DIS antyder, - har kunnet fortælle nogen noget om, hvad vi konkret var anklaget for. Det ville vore omgivelser ellers gerne høre noget om, hvis vi nogensinde fandt ud af det.

At vi var anklaget for noget, var vi jo nødt til at fortælle vore omgivelser, - vi er ikke så gode til at lyve.

Vort manglende kendskab til anklagerne er beskrevet i vor advokats brev til DIS af den 9. december 2003.

Vi har fuldt ud forstået, at alle kopier af e-mail korrespondancen er forsvundet, at alle hos DIS  - på trods af sagens alvor – nu har glemt alt om indholdet, og at vi ikke har adgang til evalueringsskemaerne.

Derfor stillede vi DIS nogle spørgsmål, som kunne besvares på basis af DIS’ procedurer. Såvel DIS' boligkoordinat Jxxxx som psykolog Hxxxx xxxxxx har fortalt, at DIS havde procedurer til håndtering af ”sådanne sager”.

Vi undrer os over, at DIS end ikke har forsøgt at retablere dokumentationen i sagen -  igen dens alvor taget i betragtning.

Vi har derfor efterhånden fået en stærk erkendelse af, at DIS ikke har ønsket at afklare de alvorlige anklager – af en eller anden grund – men tværtimod ønsker anklagerne fejet godt ind under gulvtæppet.

Endnu en gang tak for den delvise besvarelse af vore henvendelser om indsigt.

Med venlig hilsen

 

 Erfaring 

Oplevelsen   

 Succes 

Da Danielle var her  

Chokket  

Anklagen

Goodbye

   Set i bakspejlet

Virkningen  
 Bakspejlet  
Persondataloven

er et sæt regler for, hvordan oplysninger om personforhold skal håndteres.

Loven gælder for såvel offentlige myndigheder som private.

Føler man, at ens modpart ikke håndterer personoplysninger korrekt, kan man klage til Datatilsynet.

Datatilsynet fører tilsyn med, at persondataloven overholdes.

Offentlige myndigheder   efterlever tilsynets afgørelser.

Private institutioner med et højt eller blot rimeligt  kvalitetsniveau følger naturligvis også tilsynets afgørelser.

Men Datatilsynet har imidlertid ikke nogen magtmidler til at få private institutioner til at følge deres afgørelser.

Det er den situation DIS udnytter - og man har så ingen anden udvej end at gå til domstolene for at få sin ret.

Se eventuelt Indsigt

om behandling af klager om indsigt i Datatilsynet

 

 

 

 

 

Kommentarer og spørgsmål er velkomne.

E-mail: family@dishostfamily.dk

Sidst opdateret: 2015-04-05